Hvem er værktøjsholdere.dk?
Værktøjsholdere.dk er en lille, passioneret virksomhed – drevet af mig, Luka Rasmussen. Ideen opstod helt lavpraktisk efter, at jeg købte hus i januar 2024. Som ny husejer, der stod overfor en større renovering, stod jeg pludselig med en masse værktøj, som bare lå og flød – og jeg manglede en god måde at organisere og opbevare det på.
Jeg begyndte at undersøge markedet for smarte vægophæng og værktøjsholdere, og jeg fandt hurtigt ud af, at mange af de løsninger, man kunne finde på Makerworld, Printables og lignende platforme, var fine – men ikke perfekte. Jeg printede og testede et hav af holdere, og undervejs begyndte jeg at designe mine egne med fokus på de små detaljer, der virkelig gør forskellen på en almindelig holder – og en rigtig god holder.
Det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken, men om at sikre, at værktøjet sidder helt perfekt og ser knivskarpt ud på væggen. Jeg har hentet inspiration fra de bedste designs derude, kombineret det med egne idéer og erfaringer – og skabt en serie af holdere, hvor hver eneste detalje er gennemtænkt.
Derudover følger der naturligvis altid de nødvendige skruer med, så du ikke skal bruge tid på at finde de rette størrelser eller bekymre dig om pasformen. Det hele er gennemtænkt, så montering bliver så let som muligt.
Sådan sikres perfekt pasform til alle mærker
Jeg startede med at lave holdere til mit eget værktøj – men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ejer værktøj fra alle mærker. Efter jeg havde perfektioneret holderne til mit eget værktøj, udvidede jeg sortimentet, så jeg kunne tilbyde løsninger til flere mærker og sikre, at andre også kunne få glæde af mine designs.
For at sikre, at hver eneste holder passer 100%, har jeg købt batterier, ladere og udvalgte produkter fra de mærker, jeg designer til. Derudover har jeg lånt værktøj fra venner, bekendte og mit netværk. Alt dette gør jeg, fordi jeg nægter at designe noget, jeg ikke selv har haft i hænderne og testet grundigt.
Jeg udvikler aldrig en holder baseret på tilfældige mål fra nettet eller på andres tegninger alene. Hver eneste model bliver test-fittet fysisk, og jeg tilpasser designet indtil pasformen sidder lige i skabet.
Kvalitet betyder alt – og det starter allerede i udviklingsfasen.
Bæredygtighed i fokus
Mange vælger at printe i PLA, som er et miljøvenligt og bionedbrydeligt plastmateriale. Hos værktøjsholdere.dk bruger vi primært PETG, og det er der en god grund til.
ETG er utroligt stærkt, mere fleksibelt end PLA og tåler både slag og skiftende temperaturer langt bedre. Når vi vælger PETG, handler det ikke om at gå væk fra miljøhensyn – tværtimod. Vi mener, at den mest bæredygtige løsning er at lave produkter, der holder. Print én gang, brug i mange år. Det ville være langt værre for miljøet, hvis dine holdere knækkede efter kort tid og skulle kasseres og genprintes igen og igen.
Derfor sætter vi kvalitet og holdbarhed først – for miljøets skyld.
Hvem er Luka Rasmussen?
Bag værktøjsholdere.dk står kun mig – Luka Rasmussen. Jeg er en dedikeret 3D-printnørd og gør-det-selv-entusiast, som elsker at finde smarte løsninger på praktiske problemer.
Min interesse for 3D-print er dog langt fra ny. Det startede som en hobby for over 10 år siden, hvor jeg eksperimenterede med mine første 3D-printere og lærte at modellere mine egne designs. Siden dengang har jeg bygget en solid erfaring med både design, printteknikker og materialer, hvilket jeg i dag bruger aktivt til at skabe produkter, der holder til hverdagens brug.
Jeg har været igennem nogle af de helt gamle 3D-printere som Prusa i3 og Anet A8, og har selvfølgelig fulgt med i udviklingen på markedet. I dag driver jeg en printfarm med nogle af de nyeste og mest effektive printere på markedet, både FDM og SLA, hvilket gør mig i stand til at levere produkter af høj kvalitet med stor præcision.
Når du handler hos værktøjsholdere.dk, får du ikke bare en holder – du får et gennemtænkt produkt skabt af én, der selv bruger det hver eneste dag. Jeg står personligt for alt: design, produktion, kvalitetstjek, pakning og kundeservice. Så hvis du skriver eller ringer, er det mig, du får fat i – og jeg står altid klar til at hjælpe..
Når du handler hos værktøjsholdere.dk, får du ikke bare en holder – du får et gennemtænkt produkt skabt af én, der selv bruger det hver eneste dag. Jeg står personligt for alt: design, produktion, kvalitetstjek, pakning og kundeservice. Så hvis du skriver eller ringer, er det mig, du får fat i – og jeg står altid klar til at hjælpe.
Hvad gør mig til den rigtige til at lave disse holdere?
Min erfaring og passion for 3D-print er, hvad der adskiller mig. Jeg har arbejdet med 3D-print i mange år og har haft mulighed for at eksperimentere med og forbedre utallige designs, hvilket giver mig en unik forståelse for, hvad der virker og hvad der ikke gør. Jeg har erfaring med de nyeste teknologier og forstår, hvordan man bruger dem effektivt til at skabe produkter, der både er holdbare og funktionelle. Jeg har altså både erfaringen og værktøjerne til at skabe produkter, der ikke bare er smarte – de er holdbare og præcise.